VisitSkanderborg
Mennesker på søbredden mens skibet M/S Dagmar lægger til

Forårsophold i Skanderborg

Hiv en forlænget weekend ud af kalenderen og tag på tur i Søhøjlandet. Skanderborg er for jer, der gerne vil kombinere historisk sightseeing med aktiviteter i naturen. I finder også gode overnatningssteder, så der er rigeligt for enhver smag til en skøn weekendtur med eller uden børn.

Til lands

Pak vandrestøvlerne hjemmefra og gå afsted i den smukke natur. Nyd udsigten fra Himmelbjerget og start et valgfrit sted på den 52 km lange Himmelbjergrute, der tager jer gennem Søhøjlandet. Udforsk også Danmarks højeste naturlige punkt ved Ejer Bjerge – så kan I tjekke den af på listen over steder, I bare skal opleve.

Er børnene med på tur kan I se en oversigt over børnevenlige vandreruter, så I på forhånd kan planlægge dagens tur. Vi kan også anbefale en tur til Fuglsang Rideture, der tilbyder skønne rideture for både øvede og nybegyndere.

Til vands

Når I befinder jer i Søhøjlandet, er en kanotur oplagt. Kanoer kan lejes flere steder i området, og I kan nyde en fredfyldt sejltur på Gudenåen eller på nogle af Skanderborgs søer. Vil I helst lade styringen være op til andre, så hop på turistbåden, MS Dagmar, der sejler jer rundt på Skanderborg Sø. Der er flere stop undervejs, hvor I kan hoppe af og udforske området.

Stå af båden af ved Vestermølle, hvor I på museet kan se en udstilling om andelsbevægelses grundlægger, besøge Okkerhytten med dens efter sigende helbredende vand og se den smukke Riddersal, inden I indtager dagens frokost eller aftensmad på Restaurant Vestermølle.

Overnatning

Weekenden fuldføres med et ophold på Jyllands bedste badehotel, Knudhule Badehotel. Her bliver I forkælet med et ophold af eget valg og masser af forkælelse for både krop og smagssans. På Hotel Skanderborghus bor I midt i Skanderborg Dyrehave, der blandt andet indeholder Danmarks smukkeste discgolfbane og Skanderborg Bunkermuseum.

Skanderborg Park Hotel bor I på stilrene værelser, hvor hotellets køkkenchef gør madoplevelsen til en del af opholdet. I kan også overnatte hos Birkhede Camping, hvor I kan medbringe egen campingvogn eller leje en hytte, campingvogn, værelse eller bungalowtelt.