Tulstrup Kirke

Foto: VisitSkanderborg
Attraktioner
Kirker
Adresse

Tulstrupvej 75

8680 Ry

Kontakt

Telefon:27324750

Tulstrup kirke blev bygget centralt beliggende ved den gamle kongevej mellem Skanderborg og Viborg. Den ligger desuden nær ved Gudenåsystemet, som på den tid var en vigtig vandvej. Endelig ligger den nær ved et vadested over Knudå.

Tulstrup kirke formodes bygget som en missionskirke ca. år 1125. Den ligger blot en dagsrejse fra bispesædet i Århus. Kirken er indviet til ærkeenglen Skt. Mikael, der var de missionerende munkes beskytter.

Nederst i kirken står en egetræskiste som i folkemunde kaldes "Grev Gerts Kiste". Den skulle efter sigende have tilhørt "Den kullede greve" som døde for Niels Ebbesens hånd. Ifølge historien kom greven, da han passerede Tulstrup, ud for så alvorligt et optræk til mytteri blandt sine egne soldater, at han måtte betale dem hver en mønt han havde i sin pengekiste. Derfor kunne han lige så godt lade den tomme kiste stå tilbage i kirken.

Det er ganske vist.. at det nok bare er en god historie. I hvert fald så er Nationalmuseet efter nærmere undersøgelser kommet frem til, at kisten sandsynligvis aldrig har tilhørt andre end kirken selv, men historien er da god, og så fik Tulstrup også en bid af fortællingen om Niels Ebbesen.

Kirken er som regel åben for besøgende i dagtimerne, når Graveren er der.
Adresse

Tulstrupvej 75

8680 Ry

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Skanderborg