AquaGlobe

Foto: VisitSkanderborg
Attraktioner
Øvrige attraktioner
Adresse

Døjsøvej 1

8660 Skanderborg

AquaGlobe – Water Solution Center – samler vandbranchens mest ambitiøse aktører for at levere løsninger, der giver adgang til rent vand og sanitet for alle. Sammen udvikler og tester vi ny, innovativ og bæredygtig vandteknologi direkte i Skanderborg Forsynings fungerende anlæg og måler den i realtid. Vi er med til at løfte dansk eksport, sikre jobs og løse den globale vandkrise. 

Skanderborg Forsyningsvirksomhed har sammen med en række andre aktører i vandbranchen taget initiativ til AquaGlobe for at give den danske vandteknologibranche de bedste muligheder for at samle, udvikle og udnytte løsninger og kompetencer.

AquaGlobe skal blandt andet bidrage til at udbrede kendskabet til vandbranchen og dansk vandteknologi, understøtte værdiskabende samarbejder og formidle viden om vand som en livsvigtig ressource i vores dagligdag. Helt centralt er det, at AquaGlobe skal medvirke til at opfylde Vandvision 2025.

Se her hvem der er partnere i AquaGlobe.

Følg med på AquaGlobes LinkedIn profil her.

Se filmen om AquaGlobe her.

Adresse

Døjsøvej 1

8660 Skanderborg

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Skanderborg