Offermosen i Illerup Ådal

Foto: VisitSkanderborg
Attraktioner
Naturområder
En vandretur gennem Illerup Ådal offermose er en historisk tur tilbage til den sene jernalder. Dengang blev mosen – som dengang var en sø - nemlig brugt som offersted, og der er fundet mere end 15.000 genstande frem af jorden i området, blandt andet våben, krigerudstyr og hesteudrustning.
Adresse

Fuglsangsvej 3

8660 Skanderborg

Kontakt

IIllerup Ådal lå i jernalderen en dyb sø på ca. 10 hektar, som siden er groet til og omdannet til mose og eng. Søen er blevet brugt som offersted, og der er hentet mere end 15.000 genstande frem af jorden, især våben, personligt krigerudstyr og dele af hesteudrustning. Når mosekonen brygger og fuglene synger, er det derfor ikke svært at forestille sig det liv, der har udfoldet sig her i jernalderen.

De mange fund er blevet grundigt opmålt, konserveret, analyseret og beskrevet, og området har derfor givet uvurderlig viden om den ældre jernalder. Nogle af fundene ligger på Museum Skanderborg.

En permanent udstilling af fund fra våbenofringerne i Illerup Ådal findes på Moesgaard Museum i Århus og et lille udvalg er som sagt udstillet på Museum Skanderborg.

Download vandreruten her

Fra motorvejsrastepladsen Fuglsang Vest (sydgående retning mellem afk. 51 og 52) syd for de fredede arealer er der plads til parkering for busser og stiadgang gennem skræntskoven til selve offermosen.
Fra Låsbyvej kan man køre ind på markvejen Fuglsangsvej (til højre lige efter motorvej viadukten når du kommer fra Skanderborg) ned til Illerup Ådalen. Du kan høre 1001 fortælling om Illerup Ådal her: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/illerup-aadal/stories/oernene-kommer

 

Adresse

Fuglsangsvej 3

8660 Skanderborg

Facilities

Afmærkede ruter

Naturvejlederture

Parkeringsplads for busser

Relaterede produkter

Opdateret af: