Spis godt i Søhøjlandet

I Søhøjlandets frodige muld produceres de lækreste råvarer, sprøde grøntsager, liflig frugt og søde bær. Flittige bier laver honning, og øl brygges fuldt ud så godt som på munkenes tid.

Sov godt i Søhøjlandet

I Søhøjlandet kan du gå fra en nat i sovepose under åben himmel til et hotelophold med cava og golf. Vi har alt fra camping, kroer, feriehus, B&B, outdoor overnatning og meget mere..

Begivenheder og events i Søhøjlandet

Der er altid noget på færde i Søhøjlandet

Himmelbjerget

Danmarks flotteste udsigtspunkt

Kunsthåndværk og gallerier

Se de mange lokale kunsthåndværker og store som små gallerier her

Se det flotte magasin Søhøjlandet 2018

Se det flotte magasin Søhøjlandet - under åben himmel

Søhøjlandet har oplevelser for alle!

Søhøjlandet er særlig kendt for sin smukke natur med søer og skove - og Himmelbjerget. Men Søhøjlandet er også meget andet end det. Her finder du kvalitetsoplevelser inden for kunst og kultur, gastronomi og shopping. Og vandre-, cykel- og sejlture i massevis.

I det skønne, varierede landskab omkring Skanderborg og Ry kan I kaste jer ud i alverdens seje outdoor-oplevelser og få pulsen op i en fart. I kan også plante jer ved søbredden en hel dag, nyde naturen og lade pulsen og roen sænke sig. Smid kajakken i Knudsø, eller tag børnene med på en herlig kanotur til Himmelbjerget. Tag cyklen ud i det kuperede landskab enten langs landevejen eller på et af Søhøjlandets mange MTB-spor. Mød en munke-fortæller på Øm Kloster, og nyd et stjernemåltid hos en af de lokale køkkenchefer.

I Søhøjlandet er der altid noget på færde, bare se vores begivenhedskalender. Her er Smukfest under bøgetræerne og Ry Outdoor festival til lands, til vands og i luften. Her er gratis koncerter på havnepromenaden i Ry og dans på broen i Skanderborg. Her er kunstudstillinger, rideture på islandske heste og sejladser med mad om bord. Eller hvad med at komme til det ugentlige træf med veteranbiler i Ry eller festivalen Himmelhop for børn, forældre og bedsteforældre på Himmelbjerget? Vi glæder os til at byde jer velkommen.