Knudsø Rundt

Sæt en eftermiddag af til en travetur omkring Knudsø (ca. 10 km) og slut af med en frisk dukkert i søen. Måske er der også appetit til et stjernemåltid på Knudhule Badehotel eller Tulstrup kro. Stil bilen, motorcyklen eller cyklen ved Knudhule Strand og sæt af sted op ad bakken mod Tulstrup. Her kan I kigge indenfor i den fine romanske kirke fra 1125. Forsæt op over Maskenkol ved Birkhede Camping og nyd udsigten over landskabet. Hvis I har gode ben, kan I med fordel krydse Silkeborgvej og lægge turen om ad Bryggebjerg – en perle blandt bjergene i Søhøjlandet. Gå mod syd og over den fine træbro ved Mari Munde, fortsæt gennem Ry by og nyd turen langs søen tilbage til Knudhule.

Områdets imponerende relief af højdedrag og dybe slugter er dannet af naturkræfter under den sidste istid og Knudsø er helt op til 30 meter dyb. En lokal lystfisker kan berette, at en ældgammel europæisk malle på næsten 300 kilo bor i et af søens dybe huller. Desværre er det endnu ikke lykkedes nogen at tage et billede.

Mere realistisk er det nok at fotografere nogle af de mange fugle ved vandet og i himlen over Søhøjlandet. Tag en pause og nyd synet af den livlige lappedykker eller få et blåt glimt af den lynsnare isfugl.

Følg QR-koderne på StoRYturen. Scan koderne med mobiltelefonen og hør om byens historie, klostrene, Søhøjlands-malerne og den moderne stationsby.

På turen rundt om Knudsø kan du blandt andet opleve udsigten fra Bryggebjerg over Julsø til Himmelbjerget, Tulstrup Kirke, gallerier og gårdbutikker. Du kan også nyde en forfriskning på Birkhede Camping, Tulstrup Kro, Knudhule Badehotel, Hotel Ry eller Lakeside Ry

For mere information omkring turruten se rutebeskrivelse.  

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitSkanderborg info@visitskanderborg.com
 

Kontakt

Adresse

Knudsø
8680 Ry

Fakta

  • Type

    • Vandreture

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.7659122999
Latitude : 56.1013057