Grøn oplevelse
©  Foto:

Skanderborg Park - Møde og Konference

Skanderborg Park er et 4-stjernet hotel med mange års erfaring i at afholde møder, konferencer, selskaber og events. Hotellet ligger i smukke omgivelser på toppen af Skanderborg med udsigt til park, sø og skov.

På Skanderborg Park Hotel & Konference kan du holde møder og konferencer for op til 200 deltagere.

De har moderne mødelokaler og faciliteter med alt, du har brug for. Med mange forskellige lokaler og fleksible muligheder, kan de skræddersy netop dit arrangement.

Placering midt i naturen giver også gode muligheder for teambuilding og aktiviteter i den friske luft - tag på GPS løb eller lav et bål.

Læs mere om alle mødefaciliteterne her.

Friske råvarer i restauranten

Maden til jeres arrangement kommer fra Skanderborg Parks restaurant, som serverer særdeles veltilberedt mad af årstiden friske råvarer. Alt er lavet fra bunden af de dygtige kokke eller deres egen bager og konditor. Restauranten har udsigt til parken og Skanderborg Sø, og om sommeren kan I også sidde på den store udendørsterrasse. 

Lyse og enkle værelser

Hvis I har flerdages møder eller konferencer, er der rig mulighed for at overnatte på Skanderborg Park Hotel i et af deres 73 lyse værelser. Værelserne er komfortable og rolige og mange med en flot udsigt til den omkringliggende natur.

Du har også fri adgang til motionsrum, udendørs padel- og tennisbane og opholdsrum, hvor du kan spille billard, dart og bordtennis.

Se, hvad andre deler på Instagram

#skanderborgparkhotel #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :

Andre sider

Nyttige links

Møder

Skanderborg © 2024
Danish