Vandreruter og vandreture

På vandreture i Søhøjlandet med Ry og Skanderborg åbner det bølgende landskab overalt for smukke udsigter. Små oaser med borde og bænke indbyder til hyggelige kaffepauser og har du kameraet med, vil du kunne fotografere nogle af de mange fugle ved vandet og i luften over Søhøjlandet.
Med sit kuperede terræn, sin varierede natur og sine hyggelige landsbyer inviterer Søhøjlandet til dejlige vandreture for store og små. På de afmærkede stier kan man vandre i dagevis og nyde landskabet, de storslåede udsigter og skovens dybe, stille ro.

Helt til tops
To af feriens absolutte højdepunkter er besøgene på Himmelbjerget og Ejer Bjerge.
Nyd udsigten og mærk historiens vingesus på Himmelbjerget. Det var her i de vidtstrakte skove, kongen holdt sine ulvejagter, og det var her, at digterpræsten St. St. Blicher kaldte til folkemøder.
Danmarks højeste punkt når man op til, hvis man bestiger Ejer Bavnehøj og den nærliggende Møllehøj. Fra tårnet kan man - i godt vejr - se helt til Samsø.

En håndfuld dejlige vandreture og vandreruter med gode oplevelser for krop og sjæl:

  • Himmelbjerget, Sletten og Slåensø. Her finder du mere end 40 km. markerede vandreture
  • Mossø - her finder du bl.a. kort over vandreturen fra Klostermølle til Sukkertoppen
  • I Ry by og Siim skov kan I få historien lige i øret, hvis I følger QR-koderne på StoRYturen. Scan koderne med mobiltelefonen og hør om byens historie, klostrene, Søhøjlands-malerne og den moderne stationsby.
  • Offermosen i Illerup Ådal. Bliv klog på historien og få lyst til at se dette spændende sted.
  • Vandreruten Århus - Silkeborg - tager du hele vandreruten, får du brug for overnatning undervejs.
  • Knudsø rundt - med en afstikker til det smukke udsigtspunkt "Bryggebjerg"
  • Hørning - en vandretur rundt om byen
  • Himmelbjergruten - en tur der tager dig hele vejen rundt om søerne fra Ry til Silkeborg. Benyt dig evt. af toget, solfærgen ved Skyttehuset camping eller en af hjejlebådene for at tage alternative ruter. 

Hvis du vil opleve smukke vandreruter i Jylland, så har Søhøjlandet med Ry og Skanderborg rigtig meget smuk natur at byde på.
Hvorfor ikke kombinere sund motion og frisk luft med en af vores mange seværdigheder? Det gør dine vandreture endnu mere spændende og oplevelsesrige.
Lad dig inspirere og læs også meget mere om Søhøjlandet, Ry og Skanderborg.  

Overnatning i Søhøjlandet?
Se overnatningsmulighederne i og omkring Ry og Skanderborg, her. 

Den skønne smag af Søhøjlandet
Der er mange skønne spisesteder, for enhver smag, i Søhøjlandet.
Find dem her.  
Velbekomme

 

 

Del denne side

12 dejlige traveture i Søhøjlandet

Download bogen 12 dejlige traveture

Med denne bog får du en guide til 12 af de ture, som er blandt favoritterne hos lokale friluftsfolk og naturelskere. 

Læs hvad bloggerne skriver...

SHINIMICHI består af to bloggere fra Danmark, Sheena Rasmussen og Michelle Rasmussen. Et tvillingepar med en utrolig eventyrlyst som tager de smukkeste billeder af de mange fantastiske oplevelser de har rundt omkring i verden.
Vandretur i Søhøjlandet

Øm Kloster Museum

Tag på oplevelse i klosterets historie, se bryghaven og studer de spændende urter i urtehaven. 

Museet på Gl. Rye Mølle

Se de spændende udstillinger om Himmelbjergsouvenirs, Glasproduktion og tiden omkring 2. verdenskrig.

Slut turen af, med et besøg i de smukke lyngbakker "Galgebakken" bag ved Møllemuseet.