Kulturaften i Skanderborg Kommune

KulturAften, 18. september

KulturAften 2015 med 70 arrangementer 

Stort, bredt, inspirerende og sjovt udbud af kulturelle aktiviteter og events for alle aldre fredag 18. september.

Programmet for KulturAften i Skanderborg kommune er nu på gaden med en rig mangfoldighed af kulturelle og kunstneriske oplevelser. De mange forskellige kulturtilbud er blevet til takket være 35 aktører, som med idérigdom og entusiasme har sat kulturen på dagsordenen.

Programmet starter allerede kl. 13 med ”Kirken og hverdagskultur” og så går det slaw-i-slaw frem til kl. 22, hvor der er afsluttende gratis-koncert med Thomas Buttenschøn i Kulturhuset. Både Galten, Ry, Hørning, Skanderborg og landsbyerne viser sig fra deres kulturelle side og inviterer på ”smagsprøver” på kunst, sang, underholdning, gode historier, film og mad.

-          Det er første år, vi er med. Vi synes, at det er en god idé at holde KulturAften, idet vi som aktører fremstår som en samlet enhed i Skanderborg Kommune. Vi vil med vores arrangement gerne gøre opmærksom på, at der sker noget i Nr. Vissing, i Lysthuset, og vi håber på at mange nye ansigter vil træde ind over dørtrinnet, siger Aase Beck-Rasmussen, Lysthuset i Nr. Vissing.

Op imod 1000 mennesker tog del i KulturAften 2014, og det er en stor del af motivationen for at arrangere en KulturAften i 2015, lyder det fra styregruppen, som består af Lene Høst-Madsen, Skanderborg Museum, Linda Taanquist, Kulturhuset, Mia Bay, VisitSkanderborg, Vibeke Breuerbach, Skanderborg Kommune, Jørgen Bartholdy, Skanderborg Kommunes Biblioteker, Viggo Rasmussen, Ejer Bavnehøjs Venner, Jørgen Lund Christiansen, Vestermølle, Tove Severinsen, Biohuset i Galten, Lisbeth Kristensen, Kirkerne og Inger Jensen, Ry Biograf.

-          KulturAftenens store force er, at den bliver udtænkt og skabt af alle kulturaktørerne rundt om i kommunen. Vi får alle sammen mulighed for at præsentere noget af det, vi er stolte af til hverdag – og vi får mulighed for at opleve noget sjovt i ”nabo-byen”, lyder det fra styregruppen.

Faktaboks:

KulturAften 2015

Fredag 18. september

Rundt om i Skanderborg Kommune.

Kontakt: Send en mail til kulturogfritid@skanderborg.dk.

Find programmet på www.kultur-aften.dk eller hent det hos de mange aktører.

 

For spørgsmål kontakt venligst:

Vibeke Breuerbach, Skanderborg Kommune: 87947183 / vbre@skanderborg.dk
Mia Bay, VisitSkanderborg: 27900910 / mb@visitskanderborg.com

Del denne side

Program for KulturAften