Kanotur på Gudenåen - fra kilde til fjord

Med sine 146 kilometer snor Gudenåen sig gennem Søhøjlandet og områdets store, klare søer. Undervejs byder den på en strøm af naturoplevelser og gode historier.

Er du til storslået natur, gamle fortællinger og hygge med familie og venner? Pak tasken eller bare picnickurven og tag med på kanotur langs Gudenåen, der snor sig gennem Søhøjlandet og områdets store, klare søer. Med sine 146 kilometer er der rig mulighed for at gå på opdagelse og finde de sande naturperler.

Uanset alder er Gudenåen en kilde til herlige oplevelser. Du kan blive siddende i kanoen og drive ned langs åen i dit eget tempo og lade dig betage af den skønne natur. Nyd synet af den lystige lappedykker eller se den store fiskehejre i sine naturlige omgivelser uden nogen form for støj. Undervejs kommer du forbi flere steder, som indbyder til spændende udflugter. Stop op, pak rygsækken og besøg fx Himmelbjerget eller Klostermølle, der ligger smukt ned til søerne.

Elsker du vand og naturen generelt – lej en kano og tag med på spændende oplevelser!

At tage på kanotur på Gudenåen er et absolut must, hvis du er til aktiv ferie – her har du mulighed for at kombinere aktivitet for hele familien med skønne oplevelser. Tag evt. også på opdagelse i Ferskvandsmuseet i Ry og lær om det alsidige dyre- og planteliv i det ferske vand i Søhøjlandet, besøg Klostermølle, hvor du kan besøge den gamle paplade eller sejl over til Himmelbjerget og nyd den skønne udsigt 147 meter over havets overflade - en absolut fantastisk udsigt. Pak teltet og tag på ferieekspedition på søerne – det er indbegrebet af aktiv familieferie med masser af nærvær! Om aftenen kan du slå teltet op på en af de mange campingpladser eller primitive overnatningssteder og nyde at være midt i naturen.

Kanoferie for alle - fra solopgang til solnedgang!

Sejlads fra Tørring til Klostermølle

Særlige regler for sejlads på strækningen fra Tørring til Klostermølle
Sejlads er tilladt i perioden 16. juni - 28. februar i tiden mellem kl. 8.00 og kl. 18.00
Sejlads må kun foregå med gyldigt adgangstegn
Der må kun sejles med 2 og 3 personers kanoer og 1 og 2 personers kajakker.
Sejlads med større grupper skal ved sejladsens start deles op i enheder på max. 5 kanoer, der sejler med passende tidsafstand.
Sejlads mod strømmen er forbudt.
Landgang på begge bredder langs Klosterkanalen ved Klostermølle er forbudt.
Benyttes egen kano eller kajak, skaffes adgangstegn ved henvendelse til Tørring Teltplads.
Der betales gebyr, og gyldigheden pr. tegn er 3 dage.
Der er begrænsede startmuligheder, max 5o fartøjer pr. uge.
Hvis kanoen lejes hos en udlejer, fås adgangstegn som led i kontraktindgåelse.

Del denne side

Udlejning af kano

Ry Kanofart, Kyhnsvej 2, 8680 Ry
www.kanoferie.dk
Tlf. 86891167 

I en kano kan der typisk sidde tre voksne eller to voksne og to (mindre) børn.
Redningsveste til alle er med i lejen, og udlejeren er altid parat til at hjælpe jer i gang.  

Danhostel Skanderborg, Kindlersvej 9, 8660 Skanderborg 
www.skanderborg-danhostel.dk 
Tlf. 86511966 

NB: Kun udlejning til sejlads i Skanderborg Sø

Vidste du...?

- at den sorthalsede lappedykker i fuglereservatet ved Emborg Odde yngler i en koloni af hættemåger. De aggressive måger holder rovfugle væk