Himmelbjerget

Når I besøger Søhøjlandet er en tur på Himmelbjerget et ”must”.  Bjerget strækker sig 147 meter op over havets overflade, og fra det velkendte tårn, som troner på toppen, har I en helt unik udsigt over det storslåede landskab.

Det er dog ikke kun fra selve Himmelbjerget, at du har mulighed for at nyde en fantastisk udsigt. Skovene syd for selve bjerget gemmer nemlig på op til flere fantastiske udsigtspunkter og gode muligheder for at komme væk fra de livlige besøgsområder.

Himmelbjerget har gennem generationer været et yndet udflugtsmål og allerede i slutningen af 1830’erne gjorde digterpræsten St.St. Blicher bjerget berømt som rammen om sine folkemøder. Nu om dage mødes folk stadig på bjerget for at hylde demokratiet og grundloven.

Hjejleselskabet har siden 1861 sejlet turister til bjerget. Derfor har der også helt tilbage i 1800 tallet eksisteret souvenirboder på stedet. Det var dengang en udløber af lokalområdets træskoproduktion, hvor træskokarlene snittede små figurer og "Himmelbjergstokke" som blev solgt til turisterne.

Du kan den dag i dag stadig tage turen, som det har været skik siden 1861. Hjejleselskabet sejler fortsat tusindvis af turister mellem Silkeborg, Himmelbjerget og Ry. Se sejltiderne på www.hjejlen.com

Det koster 10 kr. at komme op i Himmelbjergtårnet. 
Børn under 5 år kommer gratis op i tårnet.
Grupper over 20 personer får grupperabat.
I tårnet kan der også købes souvenirs og Himmelbjergstokke. 

Ønsker du alternativer til gode vandrestier omkring himmelbjerget henviser vi til: http://bestigbjerge.dk/bjergbeskrivelser/himmelbjerget.aspx

For flere informationer om Himmelbjerget henvises der til VisitSkanderborgs hjemmeside www.visitskanderborg.dk eller til Himmelbjergets hjemmeside: www.himmelbjerget.dk.

Del denne side

Opdateret af:

VisitSkanderborg info@visitskanderborg.com
 

Kontakt

Adresse

Himmelbjergvej 20
8680 Ry

Fakta

  • Faciliteter

    • Kiosk
    • Restaurant/Cafe
    • Parkeringsplads for busser
  • Klassifikation

    • Johanneskors

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.6880297370349
Latitude : 56.103043092592