Aktiv Ferie - Se mulighederne i Søhøjlandet her!

Søhøjlandet har en utrolig smuk og meget varieret natur, som byder alle velkomne. Her er mulighed for et væld af aktiviteter, kun fantasien sætter grænser. Vi glæder os til at byde dig velkommen og håber, at du vil finde masser af god inspiration til en aktiv ferie i Jylland - og i Søhøjlandet i særdeleshed - her på siden. 

Til vands i Søhøjlandet

I Søhøjlandet er der masser af muligheder for at komme ud at sejle - på mange forskellige måder. Vælg mellem kano, kajak, solcellesejlads eller sejlads med rutebåde. Uanset hvilken sejlform du vælger, oplever du naturen på tæt hold.  

Ud i det blå - til fods

Der er en bred vifte af afmærkede vandreruter i Søhøjlandet, du bestemmer selv længden - undervejs kan du stoppe op og nyde en frokost eller tage et hvil under trækronerne. 

Så tar' vi cyklerne frem

Oplev det smukke kuperede landskab i Søhøjlandet på cykel


Overnatning for enhver smag

I Søhøjlandet kan I nyde forkælelsen på et firestjernet hotel, sove på vandrehjem ned til Skanderborg Sø, i telt på den skønt beliggende campingplads eller overnatte som vaskeægte rangers i et shelter på en bakketop.

Bliv budt hjerteligt velkommen på de historiemættede gamle kroer med hygge som på mormors tid, flyt ind i hyttebyen eller dump ind på et af de mange Bed & Breakfast-steder, der ligger drysset rundt om i Søhøjlandet. Både her og på kroer og hoteller er værterne altid gode for en snak og en sjov idé til næste dags program.

Gudenåen - en strøm af oplevelser

Gudenåen - en strøm af oplevelser

Med sine 146 kilometer snor Gudenåen sig gennem Søhøjlandet og områdets store klare søer og undervejs byder den på en strøm af oplevelser og gode historier. 

Gudenåen har alle dage været en kilde til liv i Søhøjlandet og i dag er Gudenåen et paradis for både kano- og kajakfarere, lystfiskere og alle, der elsker at færdes i naturen.


Bliv inspireret til oplevelser for alle sanser.