©  Foto:

Museum Skanderborg på Perron 1

Besøg Museum Skanderborg på Perron 1, som er et hyggeligt mødested på Skanderborg Station. Kig forbi og se transformationen fra posthus til et museum, hvor bygningen er blevet omdannet til et historiehus med ventesal, café, udstillinger, kunst, arbejdende værksted for arkæologiske udgravninger og lokalarkiv med læsesal.

Museum Skanderborg på Perron 1 er under ombygning, men du kan stadig kigge forbi og opleve stemningen og interessante udstillinger.

Ventesalen

I Perronens Ventesal er der skiftende små udstillinger samt café og museumsbutik. Køb en kop kaffe og se det store udvalg i butikken af bøger, kunsthåndværk, klosterøl og "Skanderborg-ting". Du må også gerne spise din sandwich fra 7/11-butikken, som du finder på stationen. Der er fri Wi-Fi.

Udstillinger og arrangementer

Perron 1 har skiftende særudstillinger, foredrag og events. Tjek kalenderen for det næste arrangement. Og hvis du er heldig, kan du følge ”historien blive til” i de arbejdende værksteder, hvor arkæologiske fund bliver renset, eller der bliver registreret fund fra Skanderborgs fortid.

Der er gratis adgang til udstillingerne, mens der er forskellige priser til arrangementerne.

Se mere på museets hjemmeside.

Følg med i kalenderen her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#museumskanderborg #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :

Andre sider

Nyttige links

Møder

Skanderborg © 2024
Danish